Ny cykelafdeling i HOG

 
Den nyoprettede cykelklub ”Hinnerup Cykelmotion” er nu blevet en ny afdeling i HOG. Martin Olesen fra Vitten havde indkaldt til stiftende generalforsamling i Hinnerup Cykelmotion onsdag 8. oktober 2014. Interessen var til stede, og den nye forening blev etableret. Efterfølgende har der været en dialog mellem Hinnerup Cykelmotion og HOG om perspektiverne ved at foreningen blev en afdeling i HOG.

 
Afdelingsbestyrelsen består af Martin Olesen (formand), Pia Mikol Burmeister (kasserer), Torben Øre og Bo Woetmann med Lars Christensen som suppleant. Med den nye afdeling har HOG igen udbygget sine tilbud til børn og unge samt voksne i Hinnerup-området. Er du interesseret i cykelmotion, kan du kontakte Martin Olesen.
 
Fra HOG skal der lyde en stor velkommen til den nye afdeling. Vi glæder os til samarbejdet! 
 
Søren Eriksen
Formand, HOG

  
 
Hinnerup og Omegns Gymnastikforening    |    Ådalsvej 94    |    8382 Hinnerup    |    Tlf. 40 57 71 10