Karen og Henning Baks Legat
 
I forbindelse med HOGs generalforsamling uddeltes Karen og Henning Baks legat. Legatet skal tildeles en træner, der gør en forskel. Legatet er på 1.000 kr. HOGs æresmedlemmer udgør legatbestyrelsen.
 
Legatbestyrelsen besluttede at legatet i år skulle tildeles Mikkel Petersen, HOG Fodbold.
 
 
 
Mikkel er 13 år gammel og har fungeret som unge træner for årgangen 2007 Drenge fra 2016. Mikkel forespurgte selv og af egen drift om muligheden på at varetage rollen. Mikkel indgår som en del af trænerteamet og to øvrige ungetrænere på årgangen.
 
Motivationen var, at Mikkel har mod til at stille sig op og være ansvarlig for en yngre gruppe drenge. Han fremstår med humor og tekniks kunnen som et forbillede socialt og sportsligt. Mikkel er reflekteret over sin egen tilgang og lærer løbende derved.
 
Trods sin unge alder er Mikkel ansvarlig og selvstændig i træningen (kan stå alene med instruktion og gennemførsel af øvelser), han er pligtopfyldende og initiativrig i den forstand at han kan balancere egen træningstid og fodbold og trænergerningen; melder fra når behov; kommer til tiden og har altid overvejet en øvelse hjemmefra
 
Derudover har Mikkel hjulpet jævnaldrende i gang med DGI projektet Trænerspiren.
 
Legatet blev overrakt af Henning Bak, der stiftede legatet.
 
HOG ønsker Mikkel til lykke med legatet.
 
Hinnerup og Omegns Gymnastikforening    |    Ådalsvej 94    |    8382 Hinnerup    |    Tlf. 40 57 71 10