IT-ressourcer i HOG
 
På denne side kan du læse lidt om muligheder for at anvende IT-ressourcer i HOG, samt bidrage til den IT-relaterede drift af HOG. 
  
HOG-mailadresse
Frivillige, trænere og ledere kan få en HOG-mailadresse med forward eller POP3/IMAP. Bestyrelser, udvalg og diverse grupper kan få oprettet en mailgruppe, der gør det lidt nemmere at kommunikere i/til en gruppe af personer.
 
Hjemmeside
HOGs hjemmeside er opbygget i Klubmoduls indbyggede CMS. Klubmodul kan desuden håndtere holdtilmelding, medlemregistrering, events og lign. driftsmæssige opgaver, som smidiggør den administrative drift væsentligt. Som udgangspunkt for indhold på hjemmesiden har vi en designmanual, som bør følges for at opnå en vis ensartethed i afdelingernes hjemmesider. Udover et fælles udtryk bidrager ensartethed til, at brugerne har nemmere ved at navigere på de enkelte afdelingers hjemmesider.
 
Webskribenter
Til enhver hjemmeside skal der bruges nyt indhold for at holde siden dynamisk og interessant. Det skal med andre ord være spændende at besøge hjemmesiden med jævne mellemrum. Derfor bør indhold som nyheder, kontaktdata og holdinfo løbende opdateres, så det reflekterer udviklingen og aktiviteterne i HOGs afdelinger. Til det arbejde har hver afdeling et par stykker, som arbejder hårdt på at få lagt seneste nyt på, samt på at lave sitet interessant med nye tiltag. Det er naturligvis et stort arbejde, så har du lyst til at bidrage, kan du kontakte Peter på PBL@hog-hinnerup.dk eller din afdeling for at høre mere om dette.
 
At være webskribent kræver ikke nogen særlige forudsætninger udover gode ideer og lidt ekstra tid i hverdagen. Det tekniske kan hurtigt læres...
 
IT Community
Der skal oprettes et HOG IT community, som består af forretningsudvalgets og afdelingernes IT-ansvarlige. I dette forum kunne diskuteres emner som nye IT-tiltag, uddannelse i Klubmodul, deling af informationer og meget mere.
 
Trådløst Internet
Der findes krypteret, trådløst internet i HH-hallens cafeteria. Det primære formål med det er at kunne få Internetadgang til de mange møder, som afholdes på stedet. Desuden er brug af cafeteriaets Internetadgang tilladt for cafeteriaets gæster. Kontakt cafeteriaet for adgangskode.
 
Mere info
Har du spørgsmål, eller finder du fejl og mangler på denne side, så kontakt pit@hog-hinnerup.dk.
 
 
Hinnerup og Omegns Gymnastikforening    |    Ådalsvej 94    |    8382 Hinnerup    |    Tlf. 86985530