HOG’s nyhedsbrev februar 2026


Vi har brug for dig

At kunne tilbyde børn og voksne et liv med bevægelse og fællesskab - det er, hvad vi brænder for i HOG. For børn og unge kan livet i klubben være den base, som giver glæde, robusthed og styrke til at møde livet i al dets mangfoldighed - herunder dets udfordringer. Og for voksne er bevægelse og fællesskab også med til at skabe et godt liv fysisk og mentalt. Lige nu tilbyder HOG 15 forskellige former for idræt. Senest er basketball kommet til, og det kan du læse mere om i dette nyhedsbrev.

Men klublivet kommer ikke uden en indsats. Hver uge stiller mange forældre og frivillige op som trænere og hjælpere. Vedligeholdelsen af baner kræver en indsats fra frivilliges side. Det samme gør indhentning af sponsorater, organisering af stævner, fordeling af haltimer osv. Bag hver eneste aktivitet, som tilbydes børn, unge og voksne i HOG for et begrænset kontingent, ligger mange menneskers frivillige indsats - det er den måde, vi driver klub på i HOG.

Lige om lidt får vi brug for nye kræfter til forretningsudvalget. Flere af de nuværende medlemmer - herunder mig selv - træder tilbage efter at have siddet i udvalget en årrække. Så det nu, du skal overveje, om dette tillidshverv er noget for dig. Som FU-medlem har du stor indflydelse på HOG’s udvikling, og med et møde hver anden måned + noget opfølgning imellem møderne er det en overkommelig indsats.

Hvis du kunne tænke dig at høre mere om, hvad man laver som FU-medlem, så kontakt Søren Hjørlund på tlf 23 33 85 12 eller mail soeren@iverzen.dk.

Som formand vil jeg gerne benytte lejligheden til at sige tak for tilliden, I har vist mig. HOG er en forening i god gænge, og jeg vil fortsat være en del af klublivet, men nu med fokus på Badminton.

 

Michael Krupsdahl

Et billede, der indeholder tekst, skærmbillede, gul, logoAI-genereret indhold kan være ukorrekt.


Invitation til Generalforsamling 2026

HOG Hinnerup inviterer til generalforsamling onsdag den 25. februar 2026 kl. 19.00.

Sted: Klubhuset ved Haldum-Hinnerup Hallen

Kom og vær med til at præge fremtiden for HOG Hinnerup.



 

Hinnerup Basket – alle er velkomne!

Af Jakob Vang Glud

Der er basket i HH-Hallen hver søndag fra kl. 16.00 til 18.00. Alle kan være med – både begyndere og erfarne spillere!

Vi har også oprettet en Facebook-gruppe, hvor vi deler informationer.

Kontaktperson:

Jakob Vang Glud

Tlf.: 22171196

Mail: jakob.vang.glud@gmail.com

Facebook-gruppe: Hinnerup Basket

 

Kom og vær med – jo flere, jo bedre!

 

 

Et billede, der indeholder tøj, person, kvinde, smilAI-genereret indhold kan være ukorrekt.

Weekend i dansens tegn 

Af Alexandra Fogtmann-Schulz

En weekend i november havde HOG Dance inviteret alle vores medlemmer fra 4.-10. klasse til danseweekend med overnatning! Det betød, at 42 piger, der normalt går til Showdance, HipHop style eller på Teknikholdet, mødte op på Haldum Hinnerup Skolen lørdag eftermiddag. 

Eftermiddagen bød på aktiviteter med formålet at lære hinanden at kende på tværs af holdene, og der blev også undervist i nye koreografier og teknikker. Stine og Bolette mestrer utrolig mange dansestilarter og valgte denne weekend at lære danserne to koreografier inden for stilarterrne Commercial og Musical.

Om aftenen var der spisning på skolen og derefter nogle teambuilding-aktiviteter, inden der var fri hygge indtil sengetid. Næste morgen efter morgenmad fortsatte undervisningen, hvor den slap dagen før, og der blev også tid til hygge og kage, inden det hele sluttede med en mini-opvisning for forældre og søskende.

  

Juleferiedans

I HOG Dance holder alle vores normale dansehold en velfortjent juleferie henover jul og nytår. Men i år havde vi lyst til at prøve at udbyde nogle timer til dem, der syntes ferien blev lidt for lang uden dans.

Derfor inviterede vi alle vores dansere fra 4.-10. klasse til at komme til en to timers workshop, hvor de fik lejlighed til at lære et par nye koreografier. Igen kom både Stine og Bolette og underviste, og denne gang var det i stilarterne Showdance og musical, performance og teknik.

Vi inviterede også alle interesserede til at komme og prøve at danse HitFit, som er vores danse-fitness-koncept, primært henvendt til voksne. Men denne gang var der åbent for alle, der havde lyst. Vi udbød to timer på forskellige tidspunkter, og mens halvdelen af deltagerne var nogle, der normalt går til HitFit, var resten af deltagerne nogle, der normalt ikke går til dans eller går på andre hold i HOG Dance. Nogle dansere havde fx taget deres barn eller mor med.

Alt i alt oplevede vi juleferiedans som en succes, som vi håber på at kunne gentage igen næste juleferie!

 



I mørke tider kan sindet trænge til at finde lyset

Af Henrik Arens

Kære HOG-medlemmer og interesserede

Velkommen til dette årets første nyhedsbrev fra HOG Aikido, hvor vi prøver at finde varme i kulden og lys i mørket og det er Aikido faktisk ret godt til.

 

Når vi spiser, så spiser vi, når vi træner Aikido, så træner vi Aikido

”Krop og sind i samme bevægelse er vores klubs mantra." Men hvad betyder det egentlig, når vi træder af måtten og ud i en hverdag, hvor nyhedsstrømmen konstant kræver vores opmærksomhed? I en tid, hvor verden udenfor kan føles overvældende, og overskrifterne kæmper om at skabe bekymring, bliver vores træning et afgørende anker. 

I HOG-Aikido praktiserer vi det, man i mindfulness kalder et-punktet – evnen til at samle hele sin bevidsthed om det, man gør, lige nu. Når vi står over for en partner på måtten, har vi ikke råd til at lade tankerne vandre til verdenssituationen eller morgendagens logistik. Hvis sindet er et andet sted end kroppen, mister vi balancen, timingen og forbindelsen til vores partner.

 

Aikido som et mentalt helle 

Mindfulness i en Aikido-kontekst handler ikke om at lukke øjnene for verden, men om at vælge, hvor vi placerer vores fokus. Ved at insistere på, at ”når vi træner, så træner vi”, skaber vi et nødvendigt frirum. Det er en form for mental hygiejne: Ved at give slip på omverdenens støj i blot 90 minutter, giver vi nervesystemet ro til at restituere.

Når vi træner Idemi (at træde ind i konflikten) eller Tenkan (at transformere energien), lærer vi kroppen, at vi kan håndtere pres uden at gå i panik. Denne fysiske erfaring tager vi med os ud i verden. Vi lærer, at vi ikke behøver at absorbere alle de konflikter og nyheder, vi møder, men at vi kan forholde os til dem med et centreret sind.

 

At tage træningen med hjem 

Mantraet minder os om enkelhedens kraft. Hvis du bekymrer dig om nyhederne, mens du spiser din aftensmad, får du hverken bearbejdet informationen eller nydt maden. Ved at øve os i at være 100% til stede i klubben, træner vi en muskel, der gør os i stand til at sige: ”Lige nu læser jeg ikke nyheder – lige nu er jeg til stede her.”

Når vi træder ind i dojo’en og bukker for O-Sensei, efterlader vi omverdenens kaos ved døren. Ikke for at flygte fra den, men for at genfinde den indre ro og styrke, der skal til for at navigere i den, når vi går ud igen.

Velkommen nyt år og velkommen lysere tidere.

Henrik, formand og Sempai  


HOG Aikido

 

  

Et billede, der indeholder sportsgren, person, sport, sportsudstyrAI-genereret indhold kan være ukorrekt.Et billede, der indeholder sportsgren, sport, person, holdsportAI-genereret indhold kan være ukorrekt.

Team Favrskov Håndbold damesenior 1 rykker op i 2. division

Af Kamilla Hegnsgaard Sørensen

TFH Damesenior 1 har haft en flot efterårssæson, som ved årsskiftet blev belønnet med oprykning til 2. division efter en stærk indsats i 3. division med blot to nederlag. Det er en præstation, som både spillere og klub kan være stolte af.

Opstarten efter jul har været yderst positiv. Selvom der var stor respekt for det nye niveau, har holdet fået en forrygende start i 2. division med tre sejre i tre kampe. Træner Torben Vosgerau udtaler:

“Med en smule bange anelser om, hvorvidt vi kunne klare os i 2. division, startede vi op i januar – men efter tre kampe og tre sejre er de anelser gjort til skamme. Vores mål er dog fortsat først og fremmest at sikre os overlevelse.”

Holdet har samtidig fået lidt nye kræfter til truppen efter jul, med én spiller fra Rækker Mølle og én fra Viby. Derudover består holdet primært af lokale piger, som har spillet sammen i mange år og kender hinanden både på og uden for banen – et stærkt fællesskab, der tydeligt kan mærkes i spillet.

Damesenior 1 ser nu frem til resten af sæsonen i 2. division og håber på masser af opbakning til hjemmeopgørene i Søften. Kom og vær med til at bakke op om holdet – der er garanti for fight, fællesskab og god håndbold!

 





Hinnerup og Omegns Gymnastikforening    |    Ådalsvej 94    |    8382 Hinnerup    |    Tlf. 40 57 71 10