HOGs nyhedsbrev november 2024


Formand Michael Krupsdahl takker for året, der gik

Af Michael Krupsdahl

Kære alle.

På vegne af HOG vil jeg gerne sige en stor tak for endnu et godt år. Uden jeres engagement, dedikation og støtte ville vores forening ikke være, hvad den er i dag.

Til alle medlemmer – både børn, unge og voksne: I har været med til at gøre året til en succes, og jeres deltagelse er noget, HOG sætter stor pris på. Til vores trænere og frivillige, der uge efter uge giver jeres tid og energi:  det er jeres indsats, der gør det muligt for os at tilbyde så mange gode og sportslige oplevelser.

Tak for jeres arbejde, positive indstilling og for den store forskel, I gør for vores fællesskab i HOG Hinnerup. Jeg ser frem til et nyt år med endnu flere sportslige oplevelser.

HOG Hinnerup ønsker alle en god jul og et godt nytår!

Med venlig hilsen,
Michael Krupsdahl
Formand, HOG

 

Et billede, der indeholder tøj, person, tekst, indendørsAutomatisk genereret beskrivelse

OK støtter HOG

Af Michael Krupsdahl 

Hurra! Vi har modtaget 36.691 kr. fra OK i 2024. Tusind tak til alle jer, der har tanket og valgt at støtte os – det gør en kæmpe forskel!

Fra 1. december 2024 modtager vi støtte på 5 øre pr. liter, både ved tankning og opladning på farten, samt 1 øre pr. kWh, hvis du har en OK-elaftale.

Husk at vælge HOG som den forening, der skal modtage støtten i OK Appen, hvis du ikke allerede har gjort det.

Tak for din støtte! 

 

Et billede, der indeholder tekst, logo, Font/skrifttype, symbolAutomatisk genereret beskrivelse

Tak til HOGs sponsorer

Af Marie Rosenlund Bak

Vi vil gerne sende en stor tak for jeres støtte til HOG i år! Jeres opbakning betyder meget for os og gør en kæmpe forskel i hverdagen for klubben.

Vi ønsker jer en rigtig glædelig jul og et godt nytår. Vi ser frem til endnu et fantastisk år sammen med jer!

Hilsner, HOG

 

Invitation til Generalforsamling

HOG Hinnerup inviterer til generalforsamling onsdag den 26. februar 2025 kl. 19.00.

Vi ser frem til at byde jer velkommen til en aften, hvor vi gennemgår foreningens aktiviteter og planer for fremtiden.

Sted: Haldum-Hinnerup Hallen

Kom og vær med til at præge fremtiden for HOG Hinnerup.

 

 


 Rasmus Søvsø er den heldige vinder af et gavekort på 2.500 kr. til Montra Hotel Sabro Kro

Af Marie Rosenlund Bak

Rasmus fik overrakt den flotte præmie af Benny Nielsen, HOG’s dygtige styrmand bag præmieaktie-lotteriet. Der var smil og glæde hele vejen rundt, og Rasmus' forældre afslørede, at de vil hjælpe ham med at finde den perfekte måde at nyde gevinsten på. Måske et afslappende ophold på et af Montras dejlige hoteller – eller en uforglemmelig familiemiddag med alt, hvad hjertet kan begære, på Montra Hotel Sabro Kro!

Forældrene håber, at endnu flere vil få lyst til at støtte det spændende lotteri. For kun 20 kr. om måneden – eller 240 kr. for et helt år – kan man være med i lodtrækningen om intet mindre end 135 spændende præmier! Her er alt fra kontanter til gavekort fra lokale butikker. Og det bedste? Hvert lod støtter HOG Fodbolds mange aktiviteter og giver tilbage til hele fællesskabet.

Kunne du tænke dig at deltage i lotteriet, så kan du købe en præmieaktie her: https://koservice.dbu.dk/ClubSignup?id=68&clubid=537

____________________________________________

Et billede, der indeholder tøj, indendørs, person, sceneAutomatisk genereret beskrivelse

 



 

 

 

 

 

 


Kom og vær med til håndboldfitness!

Af Karin og Lennart Mogensen, Team Favskov håndbold

Det er mange år siden, HOG’s håndboldformand Kim Vester, og udvalgsmedlem Karin Mogensen blev inviteret til Randers for at høre om håndboldfitness-konceptet. Vi mødte op med åbent sind og blev hurtigt grebet af Morten Stigs passion for ideen. Efter inspiration fra et sjællandsk trænerpar satte vi gang i egne idéer og forberedte os med overtrækstrøjer, bolde og måtter.

De første hold mødtes i hallen lørdag morgen – nogle gange med spænding, da vi håbede på seks spillere, så træningen kunne gennemføres. I dag har vi 35 aktive medlemmer, og sidste sæson toppede vi med 43 samt en festlig jubilæumstur, hvor vi nød socialt samvær, udflugter og en fælles træning.

Hvorfor kommer folk, når der hverken er turnering eller frugtordning? Måske netop derfor. Man kan komme og gå, når det passer, og der er ingen forventning om konstant fremmøde. Vi er en blandet gruppe af kvinder og mænd i alderen 32 til 63 år, nogle er tidligere spillere, mens andre først lærer spillet nu. Fællesskabet, det høje humør og afslappede træningsrammer giver plads til, at alle kan være med, uanset niveau.

Hver træning starter med musik og opvarmning, derefter styrkeøvelser som squat og planke, hvor man selv vælger intensiteten. Til sidst spiller vi på tværs af banen med en blød bold. Her går der sport i spektakulære mål og redninger – og alle føler sig som vinder, når kampen slutter.

Fællesskabet betyder også månedlige kaffehygge og sociale arrangementer såsom julevinsmagning og afslutningsfester. Lyder det spændende? Så kom til en træning:

Lørdag kl. 9-10.15 i HH 

Onsdag kl. 19.45-21.00 i RIC2 

Vi glæder os til at byde dig velkommen!

 

Et billede, der indeholder tøj, fodtøj, person, drengAutomatisk genereret beskrivelse

Stor badmintonweekend i Favrskov Kommune - 1400 spillere, 3200 kampe og 55 frivillige

Af Marie Rosenlund Bak

Lørdag den 14. og søndag den 15. september samledes 1400 badmintonspillere i Favrskov Kommune til Landsstævnet for unge spillere. De kæmpede i seks rækker på 3200 kampe fordelt på 10 spillesteder og 14 haller, hvor næsten 100 baner var i brug. 

Anders Andersen, formand for HOG Badminton, har arbejdet på stævnet siden klubben blev valgt som arrangør. “Inden vi sagde ja, talte jeg med 45 frivillige, som skulle være klar til at reservere weekenden også i 2025 og 2026. De har erfaring med at afvikle stævner af denne størrelse,” fortæller han.

Weekenden var en stor succes. “Det vil give et økonomisk løft til de lokale forretninger, og samtidig oplevede folk badminton på højt niveau med spillere fra D-til Elite-rækkerne,” siger Anders.

Spillerne konkurrerede ikke kun om sejre, men også om at rykke op i højere rækker, hvilket sikrede teknisk imponerende kampe gennem hele stævnet. Alt i alt en vellykket weekend for spillerne, HOG og Favrskov Kommune.

 

 

Familietennis i Rønbækhallen – kom glad!

Af Søren Hjørlund

HOG Skumtennis startede 2024/25 sæsonen i september, og i år bød vi velkommen til en ny aktivitet for hele familien: Familietennis! Hver fredag fra kl. 16-17 inviterer vi til Skumtennis i den nye Rønbækhal for børn i alderen 6-12 år sammen med en voksen. I kan stadig nå at være med!


Start: fredag den 27. september 2024
Tid: Kl. 16.00 - 17.00
Sted: Den nye Rønbækhal
Deltagere: Børn i alderen 6-12 år og en voksen

Familietennis er en sjov og lærerig måde at komme i gang med tennis på. Vi bruger store, bløde skumbolde, så det er nemt for både børn og voksne at være med. Under træningen leger vi og lærer grundslagene i tennis i en afslappet atmosfære. Der vil være en træner, Søren Hjørlund, til stede, som giver den første instruktion og guider deltagerne igennem øvelserne.

Det er en fantastisk mulighed for at tilbringe tid sammen som familie, få rørt sig og lære tennis på en sjov og uformel måde.

Praktisk information:

  • Husk indendørs sportssko.
  • Tilmeld dig det hold, der passer bedst til din familie, og kom og vær med til en sjov og aktiv time i Rønbækhallen!

Vi glæder os til at se jer til en fantastisk sæson!

 

 

Et billede, der indeholder sport, person, indendørs, FritidscenterAutomatisk genereret beskrivelse

Flotte resultater fra HOG Svømning 

Af Kristoffer Bitsch Holm

Lørdag morgen d. 9. november tog 31 svømmere og 3 trænere afsted sammen med en række vigtige frivillige og holdledere til Grenaa Idrætscenter for at deltage i 2. holdturneringsstævne for DGI Østjylland. 

Her svømmede vi mod 9 andre klubber i en konkurrence, der spænder over fire stævner, om at hive prisen med hjem som den bedste DGI-klub i Østjylland - en pris klubben har vundet de sidste 7 sæsoner. Efter dette stævne ligger vi nr. 2 og glæder os til at dyste om guldet igen i år!

Hele dagen bød på hurtig svømning, hvilket resulterede i en lang række personlige rekorder og flotte resultater. Mindst lige så vigtigt er det, at stemningen var helt i top. Endnu engang må vi trænere bøje os i støvet over, hvor gode svømmerne er til at hjælpe hinanden og heppe fra kanten, når deres holdkammerater er i vandet. 

Vi glæder os til flere stævner med hurtig svømning og gode venskaber, gejst og gulddrømme.

På vegne af konkurreretrænerne i HOG Svømning

 

Julen er tid til hygge, refleksion og fordybelse

Af Henrik, HOG Aikido formand og Sempai 

Kære HOG-medlemmer og interesserede

Velkommen til årets sidste nyhedsbrev fra HOG Aikido, hvor vi varmer op til julen, men bruger Aikido til at holde kulden og dens følger for døren. 

Aikido: Åndedrættet

I Aikido er åndedrættet en central del af både teknikken og filosofien, og Kokyu-Ho – som betyder "åndedrætsteknik" – er en praksis, der styrker forbindelsen mellem krop og sind. Kokyu-Ho træner os i at fokusere på vores åndedræt for at skabe balance og kraft i hver bevægelse. Ved at trække vejret roligt og dybt kan vi centrere os selv og opnå en følelse af indre ro, som bliver afgørende, både i og udenfor kampkunstpraksis. I en Aikido-teknik hjælper Kokyu-Ho os med at "forankre" vores kraft og kanaliserer energien fra kroppen til en effektiv bevægelse mod modstanderen. Og i hverdagen betyder åndedrættets naturlige rytme meget for vores helbred. Vinteren kommer og det samme gør forkølelser og infektioner og hertil hjælper åndedrætsøvelserne. Så træk vejret, slap af og styrk helbredet.

Aikido i juletiden

Julen kan være en travl og til tider hektisk tid, hvor mange af os er optagede af forberedelser, gaver og sociale arrangementer. I Aikido finder vi imidlertid en kilde til indre ro og harmoni, som kan være særlig værdifuld netop i denne sæson. Aikido’s filosofi om balance, ikke-konfrontation og nærvær minder os om at tage os tid til at finde ro og reflektere, selv når omgivelserne er præget af travlhed. Gennem træning kan vi styrke vores evne til at bevare et roligt sind, uanset om vi står over for stressede situationer eller blot ønsker at være mere nærværende med familie og venner. Julen kan derfor også være en tid til at praktisere Aikido-principperne uden for dojoen – at møde både glæder og udfordringer med ynde og at skabe harmoni omkring os.

Selvforsvar og indre ro

Selvom vi fokuserer på åndedrættet og indre ro, er det vigtigt at huske, at Aikido også træner os i selvforsvar. Vinterens mørke måneder kan være en tid, hvor du fordyber dig i teknikker, der lærer dig at håndtere konfrontationer på en rolig og kontrolleret måde. Dette kan styrke din indre ro og selvtillid, så du står stærkere i enhver situation.

Velkommen vinter og velkommen juletid!

 

Et billede, der indeholder udendørs, person, græs, sportAutomatisk genereret beskrivelse

Et år med Specialstyrken: Fodbold for alle

Af Ruben Meng

For præcis et år siden fandtes der intet fodboldtilbud i Favrskov Kommune til børn og unge med særlige behov. I dag er Specialstyrken HOG en realitet, og holdet har allerede skabt positive forandringer for mange børn og deres familier.

Specialstyrken HOG er et fodboldhold for alle børn fra ca. 10 år, som ikke passer ind på et almindeligt fodboldhold. Holdet består af børn med forskellige udfordringer, herunder hjerneskade, ADHD og autisme. Det vigtigste er ikke diagnoserne, men derimod fællesskabet og glæden ved at spille fodbold.

”Vi har børn med blandt andet hjerneskade, ADHD og autisme. Jeg snakker ikke med forældrene om, hvad de fejler, og vi kræver ikke papir på diagnose. Nogle går i specialklasse, og andre går i almindelige klasser og har bare brug for lidt ekstra støtte og kærlighed,” fortæller Ruben Skjellerup Meng, der er initiativtager til Specialstyrken og far til en dreng på holdet. 

I løbet af det første år er holdet vokset til omkring ti spillere, der mødes til ugentlig træning og deltager i kampe og stævner. Træningen foregår på lige fod med andre fodboldhold, dog tilpasset spillernes behov. Der stilles krav og forventninger, men altid med fokus på at skabe positive oplevelser og styrke relationerne mellem spillerne.

Specialstyrken har allerede skabt nye venskaber og styrket eksisterende relationer. Flere af spillerne har fundet nye venner gennem holdet, og nogle har endda forbedret deres sociale færdigheder i skolen. Dette viser, hvor vigtigt det er at have et fritidstilbud, der passer til alle børns behov. Vi er stolte af Specialstyrkens succes og håber, at endnu flere børn og unge vil slutte sig til holdet i fremtiden. Der er plads til både drenge og piger, uanset om de bor i Favrskov Kommune eller ej. Sammen kan vi fortsætte med at skabe positive forandringer og give alle børn muligheden for at være en del af et fællesskab gennem fodbold.

Get Movin’ i HOG, GUI og Søften

HOG, GUI og Søften har indgået et spændende samarbejde som en del af DBU's projekt Get Movin'. Dette initiativ sigter mod at skabe flere muligheder for piger i fodbold og øge antallet af piger, der spiller fodbold i vores lokalområde. Get Movin' projektet fokuserer på at gøre fodbold sjovt og tilgængeligt for alle piger, uanset deres niveau eller erfaring. Gennem dette samarbejde vil de tre klubber arbejde sammen om at tilbyde varierede og engagerende fodboldaktiviteter, der appellerer til piger i alle aldre. I det kommende forår håber vi at kunne introducere "Træning på Tværs", som en del af dette initiativ. Dette koncept vil give pigerne mulighed for at træne sammen på tværs af klubberne, hvilket vil fremme både deres sportslige udvikling og sociale relationer. Som et højdepunkt i vores Get Movin' samarbejde arbejder vi også på en landsholdstur for pigerne i området. Denne tur vil ikke kun give dem mulighed for at opleve fodbold på højeste niveau, men også styrke fællesskabet blandt spillerne fra de tre klubber. Disse initiativer er alle en del af vores bestræbelser på at skabe et inkluderende og støttende miljø for piger i fodbold. Ved at tilbyde forskellige aktiviteter og oplevelser håber vi at inspirere flere piger til at opdage glæden ved fodbold og blive en del af vores fællesskab. 


Et billede, der indeholder person, tøj, kasse, indendørsAutomatisk genereret beskrivelse

Foredrag om Siriuspatruljen med Ole Rotskov Sloth

Af Dorrit Hansen

Tirsdag den 11. november havde Senioridræt arrangeret et fascinerende foredrag med Ole Rotskov Sloth om hans oplevelser i Siriuspatruljen. Ole, der i dag arbejder i Sundhedshuset og har vikarieret for Mille på mandagsholdet, delte sin unikke erfaring fra 26 måneder i Forsvarets Slædepatrulje Sirius.

Efter at være vendt hjem i efteråret 2022 fortalte Ole om de udfordringer og eventyr, han oplevede i Nordøstgrønland. Han beskrev de ekstreme fysiske og mentale udfordringer, han stod overfor, herunder snestorme, hundeslædekørsel under barske forhold, væltede slæder, møder med isbjørne og ulve, samt måneder med blot én makker i et af verdens mest isolerede områder. Slædepatruljen Sirius er en af Forsvarets tre specialstyrker, sammen med Jægerkorpset og Frømandskorpset. De tre enheder er forskellige, men de har én ting til fælles: De kræver exceptionel fysisk og mental styrke.

Under foredraget så Senioridræt billeder og videoer fra Oles to år i Grønland og blev taget med på en visuel rejse til et af verdens mest afsidesliggende steder.

Ole delte også sine personlige oplevelser og beskrev, hvad der fik en ung, nyuddannet fysioterapeut til at søge mod nord og blive en del af Siriuspatruljen.

Det blev en spændende og underholdende eftermiddag med fortællinger fra Grønland, og Senioridræt takker Ole Rotskov Sloth for et inspirerende og oplysende foredrag.

 

Et billede, der indeholder person, udendørs, græs, tøjAutomatisk genereret beskrivelse

15-årige Silas er finalist til prisen om Danmarks bedste unge holdkammerat

Af Marie Rosenlund Bak

Den 15-årige Silas Stokkendahl Junker fra Hammel er finalist til prisen som Danmarks bedste unge holdkammerat, uddelt af Danmarks Idrætsforbund. Silas spiller fodbold for HOG’s Specialstyrken, der er et hold for børn og unge med særlige behov, hvor han har gjort en stor forskel med sin positive indstilling og omsorg for andre.

”Han er bare i bund og grund en rigtig god dreng, der fortjener et kæmpe skulderklap. Han har en positiv indstilling, og der kommer aldrig noget negativt ud af ham,” fortæller hans træner, Ruben Skjellerup Meng.

Silas, der også spiller håndbold i Lykkeliga, elsker sport og glæder sig over nomineringen. ”Vi har et godt kammeratskab, og jeg er virkelig glad for at være indstillet til prisen. Så ved man ligesom, at man har været en god holdkammerat,” siger han.

Prisen har allerede sikret Specialstyrken 10.000 kroner, men hvis Silas vinder, vil holdet modtage yderligere 50.000 kroner til en fælles oplevelse.

 

Et billede, der indeholder person, sport, sportsgren, græsAutomatisk genereret beskrivelse

 

HOG Specialstyrken fik sig en stor oplevelse i september

Af Marie Rosenlund Bak

Septemberdagen var noget helt særligt for HOG Specialstyrken og HOGs U10-hold, da de fik æren af at løbe ind på banen sammen med AGFs Superliga-stjerner til en kamp mod Randers. For de unge talenter var det mere end bare et indløb – det var en påmindelse om, hvad fodbold virkelig handler om: sammenhold og fællesskab. 

Fra de yngste på U10-holdet til de professionelle spillere på AGF, er fodbold en sport, der virkelig bekræfter, at man er stærkest, når man står sammen. De unge spillere strålede af stolthed, da de fik lov at løbe side om side med deres forbilleder. 

Ud over 8 spillere fra Specialstyrken og 8 spillere fra HOGs U10-hold, deltog også 6 spillere fra VSK Parasport til indløbet. Derudover var der også 59 flagbørn, som fik den fantastiske mulighed at være en del af oplevelsen og komme med på banen.

Tak til Specialstyrken, U10-holdet og U11-holdet for en uforglemmelig dag på Aarhus Stadion!

 

Nyt setup for Herre Senior Fodbold 2025 

Af Bjarke Sabroe Christiansen

Efter syv år med Brian Johansen i spidsen for klubbens bedste herre seniorhold markerer 2025-sæsonen starten på en ny æra. Først og fremmest vil klubben gerne udtrykke en stor tak Brian for en uvurderlig indsats gennem mange år i klubben! Vi håber, det bliver det et ”på gensyn” snarere end et ”farvel”. 

Klubben er meget tilfredse med det nye setup, og alle i og omkring truppen ser frem til den kommende sæson. En vigtig ændring i år er, at alle U19-årgang-2006-spillerne rykker op som seniorer pr. 1. januar 2025. Dette sker et halvt år tidligere end normalt, men beslutningen er truffet i tæt samarbejde med spillergruppen. Det er ikke en klubbeslutning alene. Mange af disse spillere har allerede trænet og spillet kampe med seniorholdet og er derfor helt klar til opgaven.

Som udgangspunkt er nedstående hold tilmeldt til foråret:

- Serie 3

- Serie 4

- 7 mandshold

Andreas Smedegaard er ny cheftræner for serie 3, er 40 år ”gammel” og med mange års erfaring med trænerjobs i både ungdom og senior på flere niveauer. Andreas er bosat i Lystrup.

Morten Bang er ny assistenttræner for serie 3 med mere end 15 års erfaring som træner og har selv spillet divisionsfodbold i mange år. Morten har indtil nu været træner for U19-årgang-2006-spillere. 

Frank Lausdahl er ny cheftræner for serie 4 med over 20 års erfaring som træner i både HOG og AGF.

Frederik Gregersen er assistenttræner for serie 4 og var allerede en del af holdet i efteråret 2024. Frederik fortsætter det gode arbejde.

Jesper Stenbroen tilknyttes som målmandstræner og vil deltage på træningsaftener i det omfang det passer i programmet og efter aftale med trænerteam og målmandsgruppe.

HOG Fodbold vil fortsat have fokus på at skabe en kultur og et fællesskab, som alle elsker at være i! Vi ønsker at favne det sportslige, det sociale og det seriøse!

På vegne af HOG Fodbold.

 

HOG Badminton inviterer til MiniTon for alle børn i alderen 4-7 år 

Af Anders Andersen

HOG Badminton inviterer de yngste til at lære badminton gennem leg. MiniTon er forældre/barn-badminton på børnenes præmisser med en legende tilgang, så de får den bedst mulige start på et forhåbentlig langt liv som badmintonspillere. I centrum er glæden ved at bevæge sig, leg med bold og ketsjer samt det at indgå i et fællesskab. 

Til MiniTon vil dit barn hurtigt udvikle sig – især inden for det motoriske. Deltagelse på MiniTon skal således også kunne gøre børnene klar til deltagelse i andre sportsgrene end badminton, hvis børnene får andre interesser. Vi håber dog på, at børnene ønsker at fortsætte på vores ’almindelige’ begynderhold, når de bliver for store til MiniTon.

Forældrene en aktiv del af træningen i MiniTon. Deres rolle er primært at kaste bolde til børnene og deltage i forskellige lege og aktiviteter. Med andre ord er MiniTon kvalitetstid for både børn og forældre og giver den allerbedste start på søndagen. Forælderens rolle kan også varetages af en ældre søskende eller bedsteforældre. Der kræves en forælder eller anden voksen pr. barn.

Vi leger os til den rigtige teknik med redskaber som balloner, fluesmækkere og miniketsjere. Det handler nemlig om glæden ved at spille badminton og ved at bevæge sig.

Dag: søndag

Tid: 09:00-10:00

Sted: Haldum-Hinnerup Hallen, Svinget 6, 8382 Hinnerup

Sæsonstart: søndag den 3. november 2024

Sæsonslut: søndag den 4. maj 2025

Medbring: Indetøj og sko – vi har låneketsjer

Træner: Betina Aalling

Tilmeld Gratis Prøvetræning: https://motivu.dk/.../miniton-boern-4-7-aar-sammen-med-en...

Sæsontilmelding: https://hogbadminton.klub-modul.dk/cms/TeamOverviewAlt.aspx

Yderligere Info: Anders, aa@hog-hinnerup.dk, 41159901                     


 

















 








 












 


 
 

 

"Courier New";} @list l0:level6 {mso-level-number-format:bullet; mso-level-text:§; mso-level-tab-stop:none; mso-level-number-position:left; text-indent:-18.0pt; font-family:Wingdings;} @list l0:level7 {mso-level-number-format:bullet; mso-level-text:·; mso-level-tab-stop:none; mso-level-number-position:left; text-indent:-18.0pt; font-family:Symbol;} @list l0:level8 {mso-level-number-format:bullet; mso-level-text:o; mso-level-tab-stop:none; mso-level-number-position:left; text-indent:-18.0pt; font-family:"Courier New";} @list l0:level9 {mso-level-number-format:bullet; mso-level-text:§; mso-level-tab-stop:none; mso-level-number-position:left; text-indent:-18.0pt; font-family:Wingdings;} -->


Hinnerup og Omegns Gymnastikforening    |    Ådalsvej 94    |    8382 Hinnerup    |    Tlf. 40 57 71 10