Jubiiii, nu er der nyt om sommersvømning 2025.
Kære alle
Som noget nyt i HOG Svømning vil vi i år prøve ”sommer svømning”.
Som vore medlemmer allerede har erfaret er sæson 2024/25 lidt kortere en vanligt (sidste svømmeuge er uge 15), det er for at gør plads til det nye tiltag, som vi håber I vil tage godt imod.
Sommersvømning er fra uge 18 til og med uge 23. Holdene er beskrevet her og vigtigt: tilmelding åbner 1.april 2025 kl.18:00.
Tilmelding åbner: 1.april 2025 kl.18:00
HUSK:
- Undersøg grundigt, hvilket hold der skal tilmeldes.
Vigtigt: tjek en ekstra gang, før du trykker på betal, at ALT er som det skal være.
- For få styr på login oplysninger og få opdateret profiloplysninger.
For nye medlemmer, opret login profiler, til alle dem der skal tilmeldes. Hvis man skal tilmelde sit barn, skal I oprette en profil til barnet.
Alle der skal tilmeldes skal have sin egen profil!
- Find betalingskortet frem og støv det af, så alle tallene er helt tydelige ;-), der kan også betales med mobilpay.
Gode råd og vejledning til tilmelding:
Log først ind kl.18:00! Det er absolut ikke en fordel at logge ind inden, da medlemmer der kommer til hjemmesiden før kl. 18:00, bliver sat i pre kø, ikke tilmeldingskø.
Dem der er i pre kø vil blive sat i tilmeldingskøen ud fra lodtrækning, så det er ikke en fordel at komme til siden, flere timer før.
Systemet lukker 15 medlemmer ind i minuttet.
Medlemmet har 10 min til at tilmelde sig, og kan fint logge ind og tilmelde søskende samme på tid, da det er browseren der holder forbindelsen.
Køen vil være aktiv i 2 timer, men hvis der ikke er nogen i køen ryger man ind på siden med det samme.
Når man er i kø mister man ikke sin plads, hvis ens browser lukker ned, kommer man tilbage til samme nummer i køen.
Ovenstående ordning med pre kø, er en standard fra systemets side og den mulighed vi har for at systemet bliver aflastet.
Hvis I har problemer med at logge ind, eller spørgsmål, så skriv til os i god tid via vores support side. Vi sidder også klar på tilmeldingsdagen og vil besvare jeres beskeder hurtigst muligt.
Vi håber at tilmeldingen går som smurt i olie….
Der tages forbehold for at holdet ikke oprettes.

1. Bliv klar til haletudserne (30 min):
Dette hold er for de børn som planlægger at skulle starte på vores haletudsehold efter sommerferien. Et introhold hvor barnet kan følges med en forælder eller anden voksen som må være i svømmehallen, indtil barnet er klar til at være der selv.
Indholdet i undervisningen er ligesom på et haletudsehold, hvor der er fokus på vandtilvænning, lege og sang.
I løbet af ugerne vil vi langsomt vænne børnene til at være mere og mere til stede uden de voksne, så de er mere klar til undervisning uden forældre efter sommerferien.
Det er muligt at bruge hjælpemidler som bælte og/eller luffer.
Holdet er for børn der fylder 4 år i indeværende år (eller ældre)
Undervisningen foregår i det lille bassin (60-90 cm)
Vi forbeholder os retten til at aflyse holdet hvis der er mindre end 6 tilmeldte eller vi ikke kan rekvirere trænerressourcer.
2. Vand, leg og sang i børnebassin (30 min):
Dette hold er for børn som har gået på haletudserne i løbet af sæsonen og gerne vil fortsætte med det i sommersæsonen. Der er fokus på vandtilvænning, lege og sang.
Det er muligt at bruge luffer og/eller bælte på dette hold.
Undervisningen foregår i det lille bassin (60-90 cm).
Vi forbeholder os retten til at aflyse holdet hvis der er mindre end 6 tilmeldte eller vi ikke kan rekvirere trænerressourcer.
3. Bliv klar til krabberne (45min):
Dette hold er for børn der har gået på haletudserne, men er klar til at gå videre til krabberne efter sommerferien. Til dem der måske lige skal vænne sig lidt til det dybere vand og større bassin inden det går løs efter sommeren hvor der både vil være erfarne og helt nye krabber på holdene.
Holdet har fokus på vandtilvænning, leg og forskellige øvelser.
Det er muligt at bruge hjælpemidler som luffer og/eller bælte på dette hold.
Undervisningen foregår i den lave ende af det store bassin (ca. 140 cm)
Vi forbeholder os retten til at aflyse holdet hvis der er mindre end 6 tilmeldte eller vi ikke kan rekvirere trænerressourcer.
4. Svømning på lavt vand (45min):
Dette hold har fokus på svømmeteknik, men hvor man stadig er på det lave vand i det store bassin (ca. 140 cm).
Det er for børn der enten har gået på krabber eller blæksprutter og som gerne vil have mere fokus på svømmeteknik end leg, som stadig også vil indgå.
Det er muligt at bruge hjælpemidler som luffer og/eller bælte på dette hold.
Vi forbeholder os retten til at aflyse holdet hvis der er mindre end 6 tilmeldte eller vi ikke kan rekvirere trænerressourcer.
5. Vand, leg og bold på lavt vand (45min):
Dette hold er holdet hvor der kan ske alt muligt, der kan være fokus på svømmeteknik den ene gang, boldlege i vand den anden gang, livredderøvelser den tredje gang osv, eller en god blanding fra gang til gang.
Det er for børn der har gået på krabber eller blæksprutter, men god kunne tænke sig en periode med mere fokus på leg og sjov i vandet.
Man skal kunne bunde i den lave ende for at kunne være med på dette hold (ca 140 cm dybde)
Vi forbeholder os retten til at aflyse holdet hvis der er mindre end 6 tilmeldte eller vi ikke kan rekvirere trænerressourcer.
6. Svømning på dybt vand (45min):
Dette hold har fokus på svømmeteknik.
Det er for børn der enten har gået på blæksprutter, laks eller hajer og som gerne vil have endnu mere svømmeteknik i undervisningen.
Svømningen foregår i det dybe vand i det store bassin, hvor man skal kunne svømme uden hjælpemidler i længere tid ad gangen.
Vi forbeholder os retten til at aflyse holdet hvis der er mindre end 6 tilmeldte eller vi ikke kan rekvirere trænerressourcer.
7. Vand, leg og bold på dybt vand (45min):
Dette hold er et hold hvor der kan ske alt muligt, der kan være fokus på svømmeteknik den ene gang, boldlege i vand den anden gang, livredderøvelser den tredje gang, spring fra vipper osv. Eller en god blanding fra gang til gang.
Det er for børn der har gået på blæksprutter, laks eller hajer, men god kunne tænke sig en periode med mere fokus på leg og sjov i vandet.
Svømningen foregår i det dybe vand i det store bassin, hvor man skal kunne svømme uden hjælpemidler i længere tid ad gangen.
Vi forbeholder os retten til at aflyse holdet hvis der er mindre end 6 tilmeldte eller vi ikke kan rekvirere trænerressourcer.